Livsstil
6 hoteller, som ejes af berømtheder
The Greenwich Hotel, Robert De Niro
Dette landemærke i Tribeca har 88 værelser, som alle er specialindrettede, og hvor stilen spænder fra engelske læderdetaljer til tibetanske silketæpper. Blandt herlighedsværdierne på stedet er en japansk bambusgård med indhegnet indendørs pool og spa foruden et af Lower Manhattans hotspots for madører, Locanda Verde.
377 Greenwich Street, New York
Mission Ranch Hotel, Clint Eastwood
Den historiske Mission Ranch dækker hele 9 hektar og har vidunderlige udsigter over Point Lobos, Carmel River Beach og Stillehavet. Ranchen, som stammer fra 1800-tallet, blev renoveret af den forhenværende borgmester i Carmel, Clint Eastwood, og fungerer nu som hotel med 31 værelser, en restaurant med amerikansk cuisine og en piano-bar.
26270 Dolores Street, Carmel, Californien
The Clarence, Bono & The Edge
Dublins originale rock‘n’roll hotel ligger i hjertet af Temple Bar og blev opkøbt i 1992 af de to Dublin legender. Med sine 49 værelser tiltrækker boutique-hotellet besøgende fra hele verden – ikke mindst horder af U2-fans, som håber på at fange et glimt af deres helte, der stadig er stamgæster på Clarences fem barer og restauranter.
6-8 Wellington Quay, Dublin
Cromlix Hotel, Andy Murray
2013 var et travlt år for den skotske tennissuperstar Andy Murray. Han blev ikke blot den første britiske mand, som vandt Wimbledon i 77 år, han købte også Cromlix House, en viktoriansk ejendom i nærheden af Dunblane, som han konverterede til et fem-stjernet hotel. Hotellet rummer en Chez Roux restaurant og gør gæsterne i stand til at opleve den dekadente livsstil, som engang var dagligdag for Cromlix’ godsejere med overdådige omgivelser og konstant betjening.
Kinbuck, Perthshire , Skotland
Palazzo Versace, Donatella Versace
Stedet bliver hyldet som det oprindelige modemærke-hotel, og Donatellas “palazzo” oser af italiensk stil og barok luksus. Med sine spektakulære mosaikker, guld-detaljer og hvælvede lofter kan dette fantastiske hotel med 200 værelser tilbyde gæsterne en overdådig oplevelse.
94 Seaworld Drive Main Beach, Queensland
Hotel Rival, Benny Andersson
Hotellet ejes af den forhenværende ABBA-stjerne og hans partnere, og Hotel Rival (før Hotel Aston) startede på sin forvandling i 2003. Det rummer en Art Deco-filmsal med rødt fløjl fra 1930, og det var her, at filmen Mamma Mia havde premiere i Sverige. Bygningen ligger i det stilbevidste bohemeområde Södermalm på Stockholms sydlige ø.
Mariatorget 3, Stockholm
Tekst: Isabelle Kliger
Publiceret: 5 oktober, 2015
Mest læste
Mest læste
ANNONCE