/\

ANNONCE

Det er ikke bjerget, vi overvinder, men os selv. Foto: Shutterstock
Det er ikke bjerget, vi overvinder, men os selv. Foto: Shutterstock

Livsstil

Eventyrlige træningsferier

Vi kæmper for at blive sejere, bedre, hurtigere og stærkere – og en frisk tur hen til solsengen tæller ikke rigtig længere som passende ferietræning.

En af de største rejse-trends i de senere år er aktivrejser – rejser for dem, der vil brænde kalorier af, lagre D-vitaminer og oplade batterierne, alt sammen på en gang.

Heldigvis er det videnskabeligt bevist, at aktivferier er gode for dig. At have fri fra arbejdet kombineret med den naturlige energi fra sjov og træning giver virkelig systemet et kick.

Johanna Danielsson, partner, COO og Director of Travel & Tourism i Kairos Future, henviser til mange års forskning, når hun siger, at den voksende interesse for aktivrejser delvis skyldes et øget fokus på træning og sundhed i samfundet, men at det også repræsenterer en tilbagevenden til samfundets holdninger til sundhed i 1930’erne. Dengang rejste folk ofte for helbredets skyld, gerne ved at rejse til et kursted og måske gå nogle styrkende vandreture. Så kom der nogle år med ferier, som handlede mere om at feste og dovne ved poolen end om at være i form.

“I dag handler ferier igen om at lade batterierne op til hverdagen, og mindre om at forkæle sig selv,” siger Danielsson. “Før i tiden var det sagen med helsesteder, kurbade og lavementer, men nu nyder vi middelhavsmaden, men vi prøver at komme i form med en række sjove aktiviteter.”

I status-opdateringernes tidsalder er det også blevet mere og mere vigtigt at pakke ferien med spændende oplevelser. Et Instagram-foto fra toppen af Sveriges højeste bjerg, Kebnekaise, eller en vandrerute i Nepal vil sikkert få flere “likes” end et billede af dine tæer begravet i sandet.

Naturen er også god til at afhjælpe stress. Forskning udført ved Sveriges Lantbruksuniversitet viser, at en daglig tur i en løvskov har en gavnlig virkning på psykisk sygdom og stress. Hvis du er bare lidt interesseret i udendørs-aktiviteter, kommer det vel næppe som en overraskelse.

De fleste mennesker er enige om, at man tænker klarere i bjergene, i skoven, eller når man svømmer i havet. Faktisk er der ikke noget, der er bedre til at klare hovedet end en klatretur til toppen af Kebnekaise i Sverige, at cykle i Berlin eller vandre på Mallorca. Og de steder er bare begyndelsen. Det er tid til træning.

Klatring/bjergbestigning

Alle bjergtoppe er inden for rækkevidde, hvis du bare bliver ved at klatre.

Kebnekaise, Sverige

Hvis det er din drøm at bestige det højeste bjerg i Sverige, Kebnekaise, så må du hellere se at komme i gang! Den sydlige top er ved at smelte og bliver lavere for hvert år, og det betyder, at den meget mere udfordrende nordlige top snart vil være det højeste punkt i Sverige.

Din rejse til toppen starter ved Kebnekaise bjerghytten. På en guidet tur kan du komme videre fra hytten på den østlige rute, en tur som er relativ let.

Kebnekaise-bjerget har mange toppe, gletchere og klatreruter. Der er også nogle lette vandreruter, som f.eks. den til Tarfala-dalen – et af de smukkeste steder i Sverige.

Sådan kommer du derhen: Tag bussen fra Kiruna til Nikkaluokta. Herfra må du vandre de sidste 19 kilometer til bjerghytten.

svenskaturistforeningen.se

Find fly til Kiruna

Dolomitterne, Italien

Dolomitterne ligger i det nordøstlige Italien, og de består af adskillige bjergkæder med 18 toppe over 3.000 meter. Landskabet består af forrevne bjergtoppe, snævre dale og grønne bjerge, og der er klatreruter, der passer til alle niveauer. Begyndere kan starte med Via Ferrata, den berømte “jernvej”, som blev bygget under den Første Verdenskrig. Der findes omkring 200 forskellige ruter at vælge imellem, fra lette ture på en halv dag til ugelange udholdenhedsprøver.

Der kan også arrangeres klatre-kurser i samarbejde med Svenska Klätterförbundet.

Sådan kommer du derhen: Fra München eller Milano fortsætter du med toget til Bolzano, hvor busserne kører til mange af de landsbyer, der ligger spredt i Dolomitterne.

guidedolomiti.com
mountainguide.se

Find fly til Milano

Find fly til München

Svømning

Svømning giver muskler, udvider lungerne og er skånsom for kroppen: måske den perfekte sportsgren.

Beijing, Kina

Spørg svømmeren Michael Phelps, hvad der er hans yndlings-svømmehal – og Beijing National Aquatics Center er helt sikkert højt oppe på listen, for det var her amerikaneren vandt otte olympiske guldmedaljer i 2008 – hvad der gjorde ham til den mest succesrige Olympiadevinder nogensinde. Aquatics Center er også stedet, hvor i alt 25 verdensrekorder er vundet, og det har givet stedet tilnavnet “Aquatic Hall of Fame.”

I dag rummer den spektakulære bygning, som også er kendt som Vandterningen, Kinas største marineadventure-park – hvad der gør Terningen til en forrygende oplevelse for hele familien.

water-cube.com

Find fly til Beijing

London, Storbritannien

Hvis du gerne vil kombinere et storbyophold med svømning om sommeren, er London en uovertruffen destination. Der er flere nyrenoverede udendørs svømmebassiner, mange af dem i den attraktive art deco-stil, som f.eks. Brockwell Lido eller Tooting Bec Lido i det sydlige London. Den sidste er Englands største friskvandsbassin og måler
90 x 30 meter.

Hvis man er lidt bange for vand, er London Fields Lido i Hackney, som er et opvarmet 50-meter udendørsbassin, måske lidt mere fristende. Og hvis du foretrækker vand, som er naturligt og uden klor, er der svømme-søer i Hampstead Heath, mens Serpentine i Hyde Park kan tilbyde en af Europas mest bynære svømmeoplevelser.
Og der kommer endnu mere af den slags: Næste år åbner et ’kunstigt’ bassin – Thames Baths – i midten af Themsen.

fusion-lifestyle.com
placesforpeopleleisure.org
better.org.uk
thamesbaths.com

Find fly til London

Vandring

These boots are made for walking...

Mont Blanc-massivet, Frankrig/Italien/Schweiz

Mont Blanc er ikke bare Europas højeste bjerg (uden for Kaukasus), det er et 25 kilometer lang bjergparti med 400 toppe. Mont Blanc-ruter går gennem Frankrig, Italien og Schweiz, og at vandre i dette område er en forbløffende oplevelse. Selv om det kan være udmattende, er det anstrengelserne værd. Og hvis du er begynder, kan du vælge en lettere rute længere nede. Et godt sted at starte er Val d’Aosta på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Herfra kan du vandre mellem Europas højeste vinmarker og smage vinen Cave de Vin Blanc et Morgex. Hvis du vil, kan du afslutte turen med en fest på Ristorante Le Grenier, den bedste gourmetrestaurant i området.

caveduvinblanc.com
ristorantelegrenier.com

Mallorca: Forrevne klipper, smukke kyststrækninger, skjulte skatte.

Mallorca, Spanien

I de senere år har Mallorca investeret kraftigt i turisme med henblik på vandreture, og der er nu mange kilometers vandreruter i Tramuntana-bjergkæden i forskellige sværhedsgrader. Der er alt, lige fra lette ture gennem appelsinlunde eller brede stier med figen og oliventræer til kulturhistorisk interessante ture langs de ældgamle pilgrimsruter – men du kan også prøve sværere vandringer over trægrænsen på øens højeste bjerg, Puig Major (1.445 meter).

Hvis du vil udforske øen til fods, er den charmerende kunstnerlandsby i bjergene, Deià, er god base. Der er adskillige gode vandreruter i nærheden, bl.a. en, der går til byen Sollér. Fra Sollér kan du tage på en klassisk kystvandretur – 10 kilometer med smukt terræn, som ender på Cala Tuent stranden.

Overnat på en af øens mange finca’er (landlige hoteller) eller refugier (en slags herberger), hvor du også kan få et godt måltid mad.

Find fly til Mallorca

Bergen, Norge

Den lille bys charme og det rige kulturelle liv er hvad der tiltrækker besøgende ved den norske kystby Bergen – men der er også storslået vild natur lige på dørtrinnet. Fløibanen (svævebanen) fejer dig af sted til vilde landskaber på bare syv minutter, hvor markerede skov- og bjergruter venter dig i de omgivende bjerge. En af de mest populære ture er Sjubergsvandringen, en 35 kilometer lang heldagsvandring med en storslået udsigt over byen.

Bergen er også en ideel destination, hvis du vil kombinere vandring med noget mere udfordrende som bjergklatring, mountain-biking eller rafting. 

visitbergen.com

Find fly til Bergen

Cykling

Her skal du hen med cykel:

Berlin, Tyskland

Den bedste cykelsti i en europæisk by løber direkte igennem Berlin. Her kan du følge den historiske 160 kilometer lange Berlinmurs-rute, som er opdelt i 14 sektioner på mellem 7 og 21 kilometers længde, så du let kan tilpasse din tur til energiniveauet den dag.

Hvis du gerne vil se East Side Gallery, den længste del af Berlinmuren, som er tilbage, så følg den 7 kilometer lange sløjfe fra Potsdamer Platz til Warschauer Strasse. Ruten har også sektioner, som løber langs kanaler og gennem skove i udkanten af byen – fjernt fra storbyens vrimmel. 

berlin.de

Find fly til Berlin

København, Danmark

Strandvejsruten fra København til Helsingør er blandt den danske kystlinjes stjerner med attraktioner som Bakkens forlystelsespark, Karen Blixen Museet og Louisianas Museum for Moderne Kunst spredt langs vejen. Det er også en rute, der er som skabt til to hjul. Når du cykler, har du Østersøen på den ene side og herskabelige villaer, grønne rosenhaver og Arne Jacobsen arkitektur på den anden. Cykelstierne er brede, terrænet for det meste fladt, og du er aldrig fjernt fra en hyggelig fiskerestaurant eller et sted, hvor man kan bade. Cykelstien løber også langs togbanen, så hvis du bliver træt af at trampe i pedalerne, kan du altid tage et par stoppesteder med toget og tage din cykel med dig.

Ruten kan klares på en dag, men hvis du har tid til at stoppe ved nogle af fiskerlandsbyerne og strandene langs vejen, er det en god ide at afsætte to dage.

Når du er tilbage i København, er der ingen grund til at parkere cyklen – byen er en af de mest cykelvenlige i verden.

visitcopenhagen.com
baisikeli.dk

Tekst: Annika Goldhammer, Illustrationer: Rebecca Elfast

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk