Mad & Drikke
Det er i Neukölln det sker!
Fra at være forbundet med kriminalitet og sociale problemer til at blive Berlins nye hipstermagnet. Sådan kan man beskrive Neuköllns udvikling de seneste år. Annamaria Olsson, forfatter til den nye Berlin-guide Mit Berlin, har boet i bydelen i fem år, og hun har på tæt hold set, hvor hurtigt den har forandret sig.
– "Da jeg flyttede hertil, fandtes der ikke en eneste café med trådløst internet. Jeg var tvunget til at gå på biblioteket, når internettet derhjemme ikke fungerede. Nu sidder der folk med laptops overalt her, siger Annamaria."
For den, som vil opleve ”det hippe Berlin” er Neukölln, ifølge Annamaria, et perfekt rejsemål.
– "Det er ikke noget shoppingmekka, og hotellerne er som regel propfulde. Men her sker en masse, blandingen af mennesker er skøn, og det er her, at mange af de sjoveste restauranter, barer og caféer findes lige nu."
Annamarias fem bedste tips i Neukölln:

Melbourne Canteen
En café midt i Neuköllns mest trendy område, som serverer rigtig god morgenmad og brunch. Deres æggeretter og majspandekager er skønne, og der er masser af plads ude i solen. Og så laver de den bedste Bloody Mary i hele Neukölln!
Melbourne Canteen
Pannierstraße 57, Berlin
Vis på kort

Klunker Kranich
En bar med en af de absolut bedste udsigter over Berlin. Den ligger på taget af et shoppingcenter og er et typisk berlinsk sted at hænge ud, som er alle tiders for hele familien. Det er et legehjørne med sandkasse, nogle urban gardening-projekter, og der er tit koncerter og DJs om aftenerne.
Klunker Kranich
Karl-Marx-Straße 66, Berlin
Vis på kort
Tempelhof
Et absolut must i Berlin. Dels fordi den gamle lufthavn er en vigtig del af Berlins historie, men også fordi det er så skønt at gå tur, cykle, holde picnic eller spille fodbold her. Nyd de åbne vidder!
Tempelhof

Lavanderia Vecchia
Det her var Neuköllns første lidt mere gennemtænkte og trendy restaurant, da den åbnede i 2010. De har rigtigt god italiensk mad, og hvis man kommer der om aftenen, bestiller man hele menuer. Indretningen er meget smuk og rigtig hyggelig. Men bestil i god tid i tid, det kan være svært at få bord! Hvis man er sent ude, har ejeren en tilsvarende restaurant på næsten den samme adresse, men ud mod gaden. Lava hedder den, og den er også god.
Lavanderia Vecchia
Flughafenstrasse 46, Berlin
Vis på kort

Rag and Bone Man
I Neukölln er second hand-shopping sagen. På Rag and Bone Man, som drives af en svensk og en amerikansk pige, er det let at matche et outfit, som passer til den berlinske boheme-stil.
Rag and Bone Man
Briesestrasse 9, Berlin
Vis på kort
Publiceret: 18 august, 2017
Book flybillet
Brug dine point
Fra20 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE