Mad & Drikke
Spis glutenfrit i Italien
Her er nogle af Roms bedste spisesteder med glutenfri retter på menuen*.

il Viaggio
Il Viaggio erklærer, at “god kogekunst behøver ikke være et fjernt minde for dem, der ikke kan tåle gluten”. Restauranten har to identiske menuer, én med og én uden gluten, hvorpå der er romerske favoritter såsom pasta carbonara og tiramisu, og de anvender tilmed særskilte køkkenredskaber, når de glutenfri retter tilberedes.
Il Viaggio
Via Isonzo, 14, Rom
Vis på kort

Voglia di Pizza
Voglia di Pizza er mest kendt for deres lækre glutenfri romerske pizza, men de tilbyder også en helt glutenfri menu, herunder appetitvækkere, pastaretter, desserter og 5 slags øl.
Voglia di Pizza
Via dei Giubbonari, 33, Rom
Vis på kort

Sans de Blé
Som navnet antyder har Sans de Blé perfektioneret kunsten at tilberede mad uden mel. Dette lille hyggelige bageri og konditori tilbyder kunderne alle mulige glutenfri lækkerier, der kan indtages sammen med den obligatoriske cappuccino om morgenen.
Sans de Blé
Via Gabriello Chiabrera, 58
Vis på kort

Gelato
Alle de italienske is og vafler ved La Fonte della Salute i Trastevere er økologiske, og de fleste er også glutenfri. Deres sorbeter er for veganere og laktosefri. Virkelig en sundhedskilde.
La Fonte della Salute
Via Cardinal Marmaggi, 2-4-6, Rom
Vis på kort
*Det er altid bedst at kontrollere en ekstra gang med køkkenet, før der bestilles. Tip: Udskriv et italiensk kort over landets glutenfri restauranter, der findes her.
Publiceret: 8 september, 2017
Mest læste
Mest læste
ANNONCE