/\

ANNONCE

Foto: Fredrik Etoall

Mennesker

Agnes Carlsson forlod rampelyset – nu er hun tilbage

Agnes Carlsson fik sit store gennembrud for 10 år siden og turnerede verden rundt. Så droppede hun karrieren for at lave noget andet. Nu er Agnes tilbage med et brag. ”Jeg fandt efterhånden ud af, at jeg ikke havde lyst til at lave andet end musik”, siger den skandinaviske popstjerne.

Forestil dig at være en kunstner, der ikke har været på scenen i mindst fire år. Forestil dig, at din første koncert så er foran 60.000 mennesker, og at du deler scenen med navne som Kygo og David Guetta.

Nervøs? Ikke hvis du spørger den svenske popsanger Agnes, der fik sit gennembrud for 10 år siden med sangen ”Release Me” og turnerede verden rundt, inden hun trak sig tud af rameplyset.

Nu er hun tilbage.

Agnes’ nye single Goodlife udkommer 7. februar. Foto: Fredrik Etoall

”Jeg var meget rolig. Lige før jeg forlod scenen, spurgte jeg mig selv ‘Hvad skete der lige der?’ Hele dagen var speciel, da alle de involverede kunstnere havde følelserne uden på tøjet. Der var så meget kærlighed”, fortæller Agnes.

Vi sidder i baren på Stockholms Grand Hôtel, dagen efter mindekoncerten til ære for Avicii i en fyldt Friends Arena. Vi er omgivet af grupper af besøgende fra hele verden, der forbereder sig på nobelfestlighederne 2019 i den svenske hovedstad. 

Samtidig overvejer Agnes den næste fase i hendes karriere.

Med sidste års maxi-single ”Nothing Can Compare” og den nyere soul-single ”Goodlife” er hun tilbage efter en lang periode uden for rampelyset. Det var en pause, som hun aldrig var det mindste i tvivl om at tage. Faktisk havde hun allerede besluttet sig for at tage den, før hun rejste på turné i 2015..

”På det tidspunkt var jeg 26 år og havde været i musikbranchen i nøjagtig 10 år. Jeg droppede samtidig mit gamle pladeselskab og management-team. Jeg havde en klar følelse af at skulle gøre noget andet for at vokse som person. Var det en svær beslutning? Nej, for mig er sådanne store beslutninger i livet meget nemme at tage. ‘OK, det er det, lad os gøre det’”, siger hun.

Pausen handlede om at finde sin identitet, som de fleste af os kæmper med, når vi bliver rigtig voksne – er det det her, jeg vil? Eller er det noget, der bare skete hen ad vejen? Og hvis jeg ikke har dette at læne mig op ad, hvem er jeg så?

”Jeg besluttede, at jeg ville tage en lang nok pause til, at folk ville synes, det var svært at spørge ‘Og hvad laver du så nu?’”

Agnes taget et nyt skridt i karrieren. Scandinavian Traveler mødte hende i Gamla stan i Stockholm. Foto: Fredrik Etoall

Det, hun har brugt de sidste fire år på, er at rejse verden rundt. Hun har taget kurser, været sammen med venner og lavet de ting, som mennesker, der ikke har vundet det svenske realityshow Idol, ofte gør lige efter gymnasiet.

”Med tiden kom jeg frem til, at der ikke var noget andet, jeg hellere ville lave end musik. Musikken er mit kald”, siger hun.

Efter Agnes vandt Idol i 2007, blev hun meget populær i sit hjemland Sverige. Med ét gik hun fra at øve sig på sit værelse i den lille by Vänersborg til at optræde på de største scener. Det var en drøm, men også et gennembrud, der kom fra den ene dag til den anden.

”Jeg indså ret tidligt, at jeg ville have givet min højre arm for at have nogle år, hvor jeg øvede mig i en garage uden at blive forstyrret. At få lov til at være i min egen boble og skrive musik uden at der var nogen, der prikkede mig på skulderen. Og det er det, jeg har kunnet gøre de seneste år. Jeg har kunnet gå tilbage til den tid, hvor jeg var 17 år, og ingen vidste, hvad jeg lavede på mit aflåste værelse”, siger Agnes.

To år efter hendes TV-succes eksploderede hendes karriere verden over med hittet ”Release Me”. Et stort pladeselskab i USA investerede mange penge i at forvandle pigen med den store stemme til den næste R&B-superstjerne. Hun begyndte at skrive musik med andre sangskrivere i USA, men det fungerede ikke rigtigt for hende.

”Det er vigtigt for mig at have den rigtige energi, når det gælder musik. Jeg har talt med mange kunstnere og sangskrivere om at være i en periode, hvor tingene ikke falder i hak. Det er som at gå på date med en og indse, så snart du sætter dig ned, at det ikke kommer til at fungere. Men så har jeg også været i situationer, hvor jeg ikke har kunnet lide atmosfæren i studiet, men hvor vi alligevel har kunnet lave en god sang, hvilket er underligt”, siger hun.

Ca. 60000 fans så Agnes ved hyldestkoncerten til Avicii i Stockholm sidste år.

I maj sidste år hørte vi de første toner fra Agnes’ nye musikalske retning med den posthume Avicii sang ”Tough love”, en duet med hendes forlovede Vincent Pontare, fra den succesfulde produktionsduo Vargas & Lagola, som har arbejdet med kunstnere som Madonna og Seinabo Sey. Vincent og Agnes har dannet par i 10 år.

Agnes slo gjennom som sekstenåring på Idol. Foto: Karin Törnblom/IBL

”Vi havde ikke planlagt at arbejde med Vargas & Lagola, det skete bare. Da Vincent og jeg mødte hinanden, brugte jeg det meste af min tid i udlandet, og han rejste ofte sammen med mig. Da jeg holdt pause, føltes det derfor naturligt at rejse med ham. Det har været rigtig godt at udvide hinandens horisonter. Vi forstår hinanden 100 %. Det er fantastisk at have én, der kan lytte og give kritik”, siger Agnes.

Vargas & Lagola var også involveret i mange af Aviciis største hits, og det var gennem Vincent, at Agnes lærte Tim ”Avicii” Bergling” at kende, som døde på tragisk vis i 2018.

”Tim var en ud af en million, en pioner. Ved mindekoncerten blev det endnu mere tydeligt, hvor utrolig kreativ han var, da alle hans sange blev spillet én efter én. Han var ikke bange for at prøve nye ting og turde mikse stilarter”, fortæller hun.

Er du inspireret af hans musik?”Absolut. Jeg er inspireret af mennesker, der laver nye ting og taler lige fra hjertet. For mig handler det om at være tro mod mig selv. Det er det eneste vigtige. Jeg er glad for at lave musik, der, på mange måder, lyder forskelligt, så længe det kommer fra mit hjerte”, siger hun.

 

 I 2009 deltog Agnes i Eurovision Song Contest med lsangen "Love love love". Foto: Karin Törnblom/IBLMaxi-singlen ”Nothing Can Compare” har en mere rå og mørk lyd end de sange, Agnes tidligere har udgivet. Sangene er inspireret af en aften, hvor hun var ude med nogle venner i Las Vegas og beskriver følelsen af at give sig helt hen til musik og dans. Den er både inspireret af diskodronningen Donna Summer og stemmer fra LGBT-klassikeren ”Paris is Burning”.

Maxi-singlen starter med lyden af en person, der går langs en gang hen til dansegulvet.

”Den handler ikke kun om at tage ud og feste, den dykker dybere end det. Jeg har selv oplevet, hvordan dansen kan få dig til at slippe alt det negative. Når det perfekte øjeblik opstår, så eksisterer der ikke andet. Det kan være meget helende”, siger Agnes.

Salem Al Fakir fra Vargas & Lagola beskriver Agnes som en sanger med ”en speciel stemme og med en lige så speciel energi i studiet, som pludselig kan skabe en intens, magisk følelse”. Sangerens partner, både privat og professionelt, Vincent Pontare er enig.

Agnes og sangeren Björn Skifs ved det kongelige svenske bryllup.

”Hun har brug for, at det føles rigtigt. Når hun gør det, er det som om, der opstår et højere energiniveau. En ting, jeg har lært af hende, er, at det er hårdt arbejde at være sanger. Agnes har en meget høj arbejdsmoral, hun giver aldrig op. Uden at sige for meget, så er hun også sådan privat. Hvis hun gerne vil lære at brodere, så går hun virkelig ind for det og kan sidde foran instruktionsvideoer i timevis”, fortæller Vincent.

Da Agnes holdt pause, begyndte hun selv at producere musik og undersøgte, hvad der skaber denne energi. Hun fortæller om et kursus hun tog i klangmeditation, hvor tibetanske skåle bruges til meditation eller massage.

”Det var meget kraftfuldt. Jeg tog kurset for at lære at bruge syngeskålene og blev klar over, at oplevelsen giver dig mulighed for at omfavne alt i livet, herunder musik. For mig handler healing om at være i stand til at passere igennem kraftfulde energier, ligesom man gør med musik. Jeg kan sommetider blive virkelig vred i studiet og er nødt til at sige til mig selv ‘bare syng’. Men hvis jeg ikke føler, at energien er rigtig, fungerer det ikke for mig. For mig handler livet om at lære nye ting. Det næste på listen er at prøve hypnose. Det gælder om at være åben over for nye ting. Det behøver dog ikke at tage fire år at finde ud af det”.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk