/\

ANNONCE

Tom Rossaus lamper er på den uskrevne liste over danske design-darlings. Foto: Tom Rossau
Tom Rossaus lamper er på den uskrevne liste over danske design-darlings. Foto: Tom Rossau

Shopping på Frederiksberg

Frederiksberg er et af Københavns bedste shopping-områder. Bydelen har en formidabel samling af lækre konceptbutikker med gode sager til mænd, kvinder og børn - og masser af design til boligen. Her er vores guide til Frederiksbergs bedste shopping.

Karl Smart

Karl Smart var blandt de nominerede til Årets Butik, og prises for både udvalg og betjening. Udover jakkesæt, funky skjorter og lækre jeans har de også et stort udvalg af cool (mande)tasker, læderhandsker og bælter.

Karl Smart

Gl. Kongevej 80, København

Vis på kort

Zornig Men

Zornig på Gammel Kongevej har tøj til både statsmand og streetlook, og fører mærker somHelmut Lang, Acne Studios, Mauro Grifoni, Rick Owens, Lardini og Moncler.

Zornig Men

Gl. Kongevej 150, København

Vis på kort

Kvinder

Sofie Schnoor

Sofie Schnoor startede med at designe sko, og har siden med stor succes udvidet sit designunivers med både tøj og accessories, der kombinerer klassisk elegance med et moderne, råt udtryk. I hendes flagship store på Gl. Kongevej finder man hele kollektionen, inklusive børnetøjslinjen Petit by Sophie Schnoor, samt specialfremstillede støvler, sko og t-shirts, der kun kan fås her.

Sofie Schnoor

Gl. Kongevej 141, København

Vis på kort

Nué

Topbrands som Lanvin, Marc By Marc Jacobs, Phillip Lim, Stella McCartney, Missoni og Alexander Wang pryder hylderne hos Nué, sammen med smykker fra Sophie Bille Brahe og tasker fra Sophie Hulme. Og der er meget mere at komme efter.

Nué

Gl. Kongevej 111, København

Vis på kort

Madam My

Med nogle af dansk modes største brands som Baum und Pferdgarten, By Malene Birger, Custommade, Second Female, Selected Femme, Stella Nova, Vadum, Julie Brandt og mange flere i butikken, kan man altid finde det, man gerne ville finde hos Madam My. Det inkluderer også lækker strik fra Soft Gallery og Gerts Cashmere, sandaler fra Birkenstock og vilde tørklæder fra hollandske Pom Amsterdam.

Madam My

Gl. Kongevej 85, København

Stig P

Stig P er en af Københavns mode-sværvægtere, både i kraft af butikkens eget brand Stig P i kemikaliefri uld og bomuld, og de designere og modehuse, butikken forhandler. Acne, Barbour, Rag &Bone, Sonia by Sonia Rykiel, Wood Wood, Helmut Lang, Calvin Klein og Maria Black er blot nogle af dem, så forvent ikke at gå tomhændet herfra.

Stig P

Gl. Kongevej 91, København

Vis på kort

Ganni

Ganni har siden mærkets grundlæggelse i år 2000 vokset sig til et af Danmarks hotteste modebrands med både tøj, sko, accessories og undertøj. I den fine butik på Gammel Kongevej finder du guf fra hele linjen.

Ganni

Gl. Kongevej 82, København

Vis på kort

Filippa K

Svenske Filippa K er kendt for sit minimalistiske, underspillede udtryk, og den samme skandinaviske stilrenhed finder man i den 125 m2 store butik på Gl. Kongevej, der rummer både tøj, sko og accessories.

Filippa K

Gl. Kongevej 99, København

Børn

Den fine miniaturebutik Tout Petit. Foto: Lise Hannibal

Tout Petit

Franske Sophie har i 16 år forsynet småfolk på Frederiksberg med det fineste børnetøj fra FUB, Molo Kids, Småfolk og Rohde, og ikke mindst sit eget design i stof fra Liberty of London. Butikken har også et udvalg af hjemmesyede krammedyr, bolde, ammepuder mm.

Tout Petit

Værnedamsvej 17, København

Vis på kort

Prik

Prik er en unik legetøjsbutik med kvalitetslegetøj, man ikke finder i alle andre steder. Hjemmestrikket dukketøj, klæde ud-tøj året rundt, sjove spil, værktøj i træ, legemad, bøger , biler og småting. Prik blander det bedste af det nye med det bedste af det gamle, og har et skægt udvalg af vintage legetøj såsom Barbapapa-bøger fra 1970’erne, retro Fisher Price, lamper og tapeter.

Prik

Gl. Kongevej 130, København

Vis på kort

Purebaby

Vil man gerne give sin lille ny en økologisk start, er der naturlige plejeprodukter, trælegetøj, tøj i økologisk uld, silke og bomuld, vikler, strik fra Gudrun&Gudrun og endda økologisk fodtøj at få i Purebaby, Danmarks største økologiske babybutik. De sælger også plejeprodukter til mor samt og yoga- og efterfødsels-DVD’er.

Purebaby

Falkoner Allé 39, København

Barnlil’

Barnlil´ fører nogle af de bedste mærker indenfor børnetøj, legetøj og indretning. Gå på opdagelse blandt smykkeskrin, seje actionfigurer, ridderslotte, billedklodser, fiskedam og nuttede bamser, tøj fra Småfolk, Émile et Ida, FUB, Bang Bang Copenhagen, Minymo, Krutter og Joha, samt interiør fra Ferm Living.

Barnlil’

Smallegade 34, København

Vis på kort

Fix Idé

Fix Idé er et overflødighedshorn af fint børnetøj, børnesko og legetøj. Den lille butik er proppet til sidste centimeter med nøje udvalgte sager til både babyer og børn. Her er alt fra rangler og bidegiraffer til flotte dukkehuse, legemad, der ligner, spilledåser, musikinstrumenter, puslespil, LEGO, flotte bondegårdsdyr og hobby-ting.

Fix Idé

Godthåbsvej 50, København

Fannymia

Fanny Mogensen designer og syr børnetøj, der både er charmerende, i ordentlige materialer og til at betale. Fanny har selv roadtestet sit design på egne børn og ved, hvad der virker. Besøg hendes fine butik på Godthåbsvej og gå amok i tidligere sæsoners godter i hendes lagersalg på Nordre Fasanvej.

Fannymia

Godthåbsvej 12, København

Bolig:

Roxy Klassik

Roxy Klassik er en lille perle med originale danske designklassikere. Her finder man Wegner -stole, Fritz Hansen-møbler, PH-lamper, Verner Panton-design, Bjørn Wiinblad, Royal Copenhagen og meget mere retroguf fra 1950’erne og op. De har også et enormt lager på Amager.

Roxy Klassik

Jorisvej 11, København

Corfixen

Den lille fine butik sælger moderne dansk design indenfor interiør, porcelæn, keramik, smykker og tekstiler. En life-saver, hvis man skal købe en god gave i en fart.

Corfixen

Rolighedsvej 20, København

Vis på kort

Anne Black

Den danske keramiker Anne Black slog sit navn fast som en af moderne dansk designs spidser med bestseller-porcelænsserien Black is Blue og hendes signaturøreringe med en lille porcelænsskive, der for længst har opnået klassikerstatus. I hendes smukke butik på Gl. Kongevej sælges både keramik, møbler, magasiner, smykker og udvalgte tøjmærker.

Anne Black

Gl. Kongevej 105, København

Den hyggelige boghandel Thiemers Magasin. Foto: Lise Hannibal

Thiemers Magasin

Hvis du elsker en god boghandel, så kig forbi Thiemers Magasin, der er en lille perle med dansk og engelsk litteratur, kaffehjørne, retropostkort, litteraturevents og skriveværksted.

Thiemers Magasin

Tullinsgade 24, København

Form CPH

Her finder man møbler, lamper og tilbehør til boligen fra sjældent udbudte designere. Butikken er f.eks. eneforhandler i Danmark af Nesting Tables, designet i 1926 af Josef Albers, den kunstneriske leder af den banebrydende Bauhaus-bevægelse, og Bente Rübners unikke borde i genbrugsskiffer, der leveres med certifikat på, hvor skifferen kommer fra – som for eksempel Ribe Domkirke. Her er også kendinge som Gubi, Le Klint, Kähler og muuto.

Form CPH

Frederiksberg Allé 68, København

Vis på kort

Tom Rossau

Tom Rossaus lamellamper er helt specielle og let genkendelige. De er som geometriske skulpturer, der er stramme og flydende på samme tid. Lampernes twistede, skulpturelle skønhed har placeret lamperne på den uskrevne liste over danske design-darlings, og i hans værksted og flagshipstore på Frederiksberg Allé kan man se, hvorfor.

Tom Rossau

Frederiksberg Allé 5, København

Designdelicatessen

Designdelicatessen excellerer i alt fra fra Gubi, Hay, Normann Copenhagen og Ferm Living over funky og mærkeligt tilbehør fra Octaevo og Kitsch Sweden (wasabi-tandpasta, anyone?) til blide lyskugler og skulpturelle lamper. Noget for enhver smag, sag og pengepung.

Designdelicatessen

Frederiksberg allé 6, København

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk