/\

ANNONCE

Foto: The Ned
Foto: The Ned

Steder

Den bedste eftermiddagste i London

Londons legendariske eftermiddagste har fået en renæssance. Fortnum & Mason, The Ritz og Clairdge's er klassiske te-steder, men der er mange flere gode. Her er syv tips til steder for enhver smag og pengepung.

Foto: Sketch

Pastelfarvet drøm

Eftermiddagsteen hos Sketch er noget af det smarteste i London, og det samme gælder det lyserøde rum, hvor den indtages (indretningen ændres med et par års mellemrum). Indretningen, som næsten virker som noget fra en anden verden, er skabt af den britiske kunstner David Shrigley og designeren India Mah fra Paris. Mere end 200 af David Shrigleys værker pryder væggene - den største samling, der nogensinde er udstillet. Med hensyn til de spiselige lækkerier skifter menuen jævnligt - på vores sidste besøg nød vi 'egg caviar soldiers', 'coronation chicken finger sandwiches' og en hel parade af farverige kager. Hvis du ikke har mulighed for en kop eftermiddagste, er galleriet hos Sketch også åbent for middag og cocktails. Dresscode? "Art Smart".

Sketch

9 Conduit Street

Show on map

Foto: Hotel Café Royal

Levende lys

Stearinlys og kager passer perfekt sammen, især når lysstøberen er den franske parfumier Dyptique. Den særlige fusion finder man i Hotel Café Royal, og Sarah Barber, chefkonditor på det 5-stjernede hotel, har udviklet lækre smagsvarianter inspireret af Dyptiques signaturdufte. Kagen med hindbær- og citronmousse er knyttet til Oyebo-duften, og du vil opleve et strejf af Noisetier, når du smager på cremekagen med hasselnød, karamel og chokolade (se de seneste opfindelser, menuen byder på). Hotel Café Royal ligger i den forgyldte Oscar Wilde Bar (opført 1856), og omgivelserne er lige så ornamenterede som delikatesserne fra konditorkøkkenet. Hvis du bestiller bord tidligt til denne suveræne eftermiddagste kan du komme til at sidde i prinsesse Dianas yndlingsstol bagest i rummet.

Hotel Café Royal

68 Regent Street

Show on map

Tag en kop te med Ned

Det 5-stjernede hotel og klub for private medlemmer The Ned åbnede med et brag i august 2017 og har pustet nyt liv i Midland Bank-bygningen, tegnet i 1924 af Sir Edwin 'Ned' Lutyens. Eftermiddagste i disse overdådige rammer er en luksuriøs affære, men ikke så dyrt, som man skulle tro (£35 med champagne). Den serveres i Millie's Lounge i Grand Banking Hall, hvor afrikanske søjler af fuchsit understøtter himmelstræbende lofter. Traktementet i klassisk stil anrettes på Burleigh-testel og består af scones, traditionelle fingersandwiches og et udvalg af kager, der omfatter den vidunderlige Battenberg. Skulle eftermiddagste ikke stå på din hitiste, skulle du alligevel unde dig selv et besøg på The Ned, alene fordi den er så storslået - der er otte restauranter i stueetagen at udforske.

The Ned

27 Poultry

Show on map

Foto: Thomas's Café

Velsmagende udflugt chez Burberry

Thomas's café åbnede i Burberry's flagship store i 2015 og tilbyder et pusterum fra travlheden i det nærliggende shoppingmekka Regent Street. Det kunstnerisk indrettede spisested i to etager er opkaldt efter mærkets grundlægger Thomas Burberry, det har sin egen indgang og disker op med en helt igennem britisk menu. Eftermiddagsteen serveres på firkantede kagetallerkener fyldt med fingersandwiches og et udvalg af kager og kiks, samt et udvalg af frisk bagværk fra AGA-komfuret - vælg mellem scones, ristede tea-cakes og varme smurte tebrød. Før du vender tilbage til den omgivende verden igen, får du et glas marmelade lavet af en lille britisk producent med hjem.

Thomas’s Café

5 Vigo Street

Show on map

Foto: The Wolseley

Dejlig Art Deco

Med sin beliggenhed på Piccadilly i et tidligere biludstillingslokale fra 1920'erne er restauranten The Wolseley forblevet et yndet tilholdssted for de stilige (og mangen en kendis), siden den genåbnede i sin nuværende form i 2003. Arkitekten bag restauranten, afdøde David Collins, har tilført den et fornemt og alligevel moderne æstetisk udtryk med en markant art deco-stemning. Eftermiddagste er klassisk i sin stil og kan nydes enten i hovedområdet eller i et af de små og mere intime lokaler. Vælg mellem hele udbuddet, der består af forskellige fingersandwiches, friskbagte scones og kager (og et glas champagne, hvis du ønsker det), eller den lettere variant med cream tea, som er te, scones og syltetøj og fløde. Det er et dejligt, u-turistet sted at tilbringe en eftermiddag.

The Wolseley

157 Piccadilly

Show on map

Foto: V&A /Benugo

Historisk te-oplevelse

Rejs tilbage i tiden på Victoria & Albert Museum. Dette historiske bud på eftermiddagste er udviklet af madhistoriker Tasha Marks (grundlægger af AVM Curiosities) i partnerskab med Benugo, og afholdes hver søndag i Morris Room med guldpanelerne, som blev skabt af William Morris i 1868. Hver detalje er designet, så man får den samme oplevelse, som Dronning Victoria selv havde på den tid. Rigt udsmykket sølvtøj ligger på stofservietter, og du drikker te af Burleigh-tekopper med snirklede mønstre. Menuerne skifter med årstiden - på vores seneste besøg var den lagdelte tallerken fyldt med delikatesser såsom indisk-inspirerede skinkesandwiches, stikkelsbærtærter og seed cake, en viktoriansk klassiker.

Victoria & Albert Museum (Morris Room)

Cromwell Road

Show on map

Held every Sunday. Reservation only – early booking recommended.

Foto: Dalloway Terrace

Britisk med et twist

Dalloway Terrace er opkaldt efter Virginia Wolfs titelhelt og ligger i Bloomsbury. Eftermiddagsteen på dette stille sted er udtænkt af Candice Brown - vinder af Den store britiske Bagedyst i 2016. Fans af tv-berømtheden samles her for at prøvesmage Browns alternative bidrag til eftermiddagste - hun har for nyligt opdateret den klassiske scone med strejf af kardemomme og appelsin, og en af hendes kager omfatter den dristige kombination af jordnøddesmør og blåbærgelé. Dalloway Terrace er i mellemprislejet og ligger et stenkast fra Oxford Streets østlige ende. Det afslappede miljø er et dejligt sted at ende efter en dag med shopping.

Dalloway Terrace

16-22 Great Russell Street

Show on map

Foto: Maison Assouline

Læsestof og lækkerier

Bogelskere - glæd jer! Tag eftermiddagsteen i Maison Assouline - formentlig Londons mest spektakulære boghandel. På vores seneste besøg havde det fornemme forlag (grundlagt i Paris, med hovedkvarter i New York) slået sig sammen med det lige så avancerede patisserie Cova i Milano for at frembringe en eftermiddagste-oplevelse bestående af et stykke panetone serveret med fløde og varm, mørk chokolade. Der introduceres løbende nye versioner med et internationalt snarere end et traditionelt engelsk islæt, mens standardmenuen er tæt pakket med lækkerier såsom operakage og mini-eclairs. Sørg for at tage en tur rundt i resten af denne fornemme Edwin Lutyens-designede bygning - Maison Assouline rummer usædvanlige antikviteter, kunst og møbler foruden et utal af stilorienterede bøger.

Maison Assouline (Swans Bar)

196A Piccadilly

Show on map

Sidst ændret: 31 januar, 2018

Luk kort

Category

From the article

Share this tips

Close

Looking for something special?

Filter your search by

Close