Steder
Førsteklasses mad – City Guide Tokyo

Mad på beatet
Feinschmeckere kan godt glæde sig, hvis de skal til Japan. Tokyo har flere Michelinrestauranter end Paris (sacré bleu!), hvilket siger en del om kvalitetsniveauet blandt byens restauranter. Sidste år fik den eksklusive ramen-restaurant Tsuta sin første stjerne, hvilket gjorde den mere populær end nogensinde. Kom i god tid for at få udleveret en billet med et allokeret tidspunkt.
Tsuta
170-0002 Tokyo, Toshima, Sugamo, 1 Chome−14−1 Plateau−Saka
Vis på kort

Ål i lange baner
Du finder masser af gode spisesteder i Tokyo, men nogle er mere specielle end andre. Du har sandsynligvis ikke en restaurant, der serverer stegt ål (unagi) lige om hjørnet derhjemme, så hvad med at prøve Nodaiwa, som kun serverer vildtfanget japansk ål og ligger i et ombygget pakhus?
Nodaiwa
104-0061 Tokyo, Chuo, Ginza, 4−2−15 Tsukamoto suyama biru chika 1kai

Lokale snacks
I Japan kan man nemt blive enige om, hvor man skal spise, når man er nogle stykker der går i byen, eftersom ethvert nabolag har op til flere izakaya – et spisested, som ofte sammenlignes med en pub eller en diner, men mere minder om en restaurant. Menuerne byder på retter, som kan deles, fx sashimi, yakitori og tofu. Kvaliteten er generelt høj i Tokyo, og et ikonisk (omend temmelig turistpræget) alternativ er Gonpachi (“Kill Bill-restauranten”).
Gonpachi
106-0031 Tokyo, Minato, Nishiazabu, 1−13−11, 1F 2F
Vis på kort

Foto: Imperial Hotel

Gæstfri værter
Imperial Hotel har været fast inventar i Tokyo siden 1890 og blev verdensberømt, da Frank Lloyd Wright designede hotellets tilbygning i 1923. Wright-bygningen blev revet ned i 1967 og erstattet af den eksisterende bygning, men hotellet står stadig som et symbol på den underspillede japanske gæstfrihed.
Gæstfri værter
1-1-1 Uchisaiwaicho, Chiyoda, Tokyo 100-8558
Vis på kort

Meiji-templet. Foto: Shutterstock

Urban oase
Japan er med rette kendt for sine haver, og Tokyo byder på adskillige smukke områder, hvor man kan slippe væk fra betonjunglen. På toppen af enhver liste finder man Meiji-helligdommen (Meiji Jingu), som er et shintotempel dedikeret til kejser Meiji (1852-1912). Selve templet ligger i en 70 hektar stor skov midt i det centrale Tokyo.
Urban oase
1-1 Yoyogikamizonocho, Shibuya, Tokyo 151-8557
Vis på kort

Hamarikyu
Et mindre kendt sted er Hama Rikyu-haverne, som blev anlagt af en shogun fra Edo-perioden og blev åbnet for offentligheden i 1946. Haven har stort set ikke forandret sig, siden shogunen betrådte stierne for flere århundreder siden.
Hamarikyu
1-1 Hamarikyuteien, Chuo, Tokyo 104-0046
Vis på kort
Ren zen
Mindre end 45 minutters kørsel fra Tokyo ligger kystbyen Kamakura, som for 800 år siden var Japans de facto hovedstad. Et perfekt sted at nyde tempelarkitektur og zenhaver. Men drop weekenderne, hvor her er sort af turister og surfere.
Kamakura
Sumo-sæson
Sumoturneringerne er en helt speciel oplevelse. I Tokyo afholdes der tre to-ugers turneringer (i januar, maj og september), og man kan få billetter i flere prisklasser. Lidt længere fra alfarvej kan du overvære træningen i en ”sumostald”, men du kan ikke bare dukke op uanmeldt. En god hotelconcierge vil kunne arrangere et besøg for dig.
Vintage kameraudstyr
Japan er slet ikke så dyrt, som mange siger. Faktisk betaler man i gennemsnit kun 70 kroner for en frokost, hvilket giver budgetfølsomme rejsende mulighed for at spise godt. Man kan også blive overrasket over, hvor gode fund man kan gøre. Generelt sørger japanerne for at holde deres ting i fremragende stand, og når de vælger at opgradere, vil de ”gamle” produkter, som de bytter eller sælger, ofte være så gode som nye. Derfor er Tokyo ikke overraskende et slaraffenland for folk, der elsker vintage kameraudstyr, som fås i perfekt stand til ekstremt fornuftige priser.

Foto: Aman Tokyo

Splinternyt hotel
Da det første Aman-hotel slog dørene op i Thailand i 1988, var der kun ganske få boutique-hoteller i verden endsige i Asien. Gennem de seneste næsten 30 år har Aman resorts ekspanderet over hele kloden, men Aman Tokyo, som åbnede i 2015, er kædens første ”urbane” hotel. Hotellet ligger på de øverste seks etager i en kontorbygning i finansdistriktet med udsigt over Palace Gardens og har kun 84 værelser, hvoraf det mindste giver gæsterne 71 luksuriøst indrettede kvadratmeter at udfolde sig på. Og i Tokyo er kvadratmeter den dyreste af alle handelsvarer.
Aman Tokyo
1-5-6 Otemachi, Chiyoda, Tokyo 100-0004
Vis på kort
Publiceret: 9 august, 2017
Book flybillet
Brug dine point
Fra60 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE