/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Oplev Sevilla uden for højsæsonen

Sevillas unikke blanding af kulturer og traditioner præger alt fra arkitektur til mad. Den andalusiske storby er varme, romantik og flamenco, små listige barer og lækre tapas.

Sevilla er bogstaveligt talt en af de varmeste byer i Europa. Vintrene er milde og foråret er perfekt til at nyde de blomstrende appelsintræer, der får byens gader til at dufte skønt. Sevilla er indbegrebet af spansk livsstil, men uden den typiske trængsel og travlhed, som i andre større byer på den iberiske halvø. 

En af de bedste måder at opleve Sevilla på er på cykel.

Gadebilledet i Sevilla. Foto: ShutterstockSevillanerne er imødekommende, åbne og venlige mennesker, der nyder livet på en langsom og intens måde. 

Deres by er hjertet i Andalusien, hvor barerne åbner deres skodder klokken 7.00, og restauranterne Serranoskinker hænger fra loftet i en restaurant i Sevilla. serverer albondigas(kødboller) til efter midnat. I den solbeskinnede by, der aldrig sover, kan du høre flamincomusikkens lokkende toner i de små og smalle gader næsten hele dagen og natten lang. Byen er den perfekte destination til at gå på opdagelse i de små spanske retter, og et besøg i Sevilla er ikke fuldendt uden at have indtaget et glas vin og lidt lækker friskskåret sortfodsskinke (pata negra) på en af de mange tapasbarer. På den ene side af Sevilla ligger den grønne bjergkæde med landsbyen Jabugo, den iberiske skinkes hovedstad, og på den anden side ligger Atlanterhavet med havnebyen Sanlúcar de Barrameda, hvor let saltet manzanillasherry lagres på gamle fade. Sevilla har masser af både kulturelle og kulinariske oplevelser og en skøn temperatur. En charmerende by, der kan udforskes fra tidlig morgen til sen aften. Og midt på dagen kan du altid forkæle dig selv med en lille siesta, ligesom de lokale.  

Her er de bedste restauranter og hoteller i Sevilla

Foto: Debbie Papyn

Tapas på La Fresquita

Gå på opdagelse i det historiske centrum med endeløse barer, smukke restauranter og udendørsservering. Der er masser af tapasbarer i dette område, men en af vores favoritter er La Fresquita. Kom tidligt (ved middagstid) eller meget sent (efter kl. 22), hvis du vil møde de lokale i baren eller ved de høje borde udenfor. Tapasbarens temaet og indretning er inspireret af Semana Santa (påskeugen), men den hyggelige atmosfære og den hurtige servering af kolde Cruzcampoøl, gør stemningen knap så hellig. Stemningen og væggene med religiøse billeder gør det til en helt unik oplevelse at besøge tapasbaren. Prøv fx en den lækre vegetariske tapasret ”espinacas con garbanzos” (spinat med kikærter).

La Fresquita

Mateos Gago, 29, Sevilla

Vis på kort

tlf.: +34 954226010

Foto: Debbie Papyn

Restaurant Mamarracha

Restaurant Mamarracha tæt på katedralen, er et moderne modstykke til Sevillas mange traditionelle tapasbarer. Restauranten byder på nyskabende udgaver af klassiske spanske tapasretter med bl.a. grillet kød og fisk fra den store parilla. Gå ikke glip af restaurantens fortolkning af patatas bravas (kartofler med tomatsauce og aioli), der er perfekt efter en aften med lidt for meget sherry eller vin. Indretningen er moderne med rustikke detaljer og en grøn plantevæg, og hvis man vil have en trendy tapasoplevelse, er Mamarracha så afgjort et besøg værd.

Mamarracha

alle Hernando Colón,1, Sevilla

Vis på kort

tlf.: +34 955 12 39 1

Bar Gallo Rojo

Santa Cruz er Sevillas gamle jødiske kvarter, hvor du kan tilbringe dage med at udforske de mange små gader og gårdhaver med appelsintræer, palmer og springvand. Der er stor sandsynlighed for, at du farer vild i de små gader, men kvarteret er ikke større end at du hurtigt finder ud igen, så nyd de uventede oplevelser og evt. et velfortjent hvil på Bar Gallo Rojo. Om aftenen er det en trendy bar, hvor du kan nyde traditionelle lokale og nationale specialøl, også på fad. Om dagen fungerer Bar Gallo Rojo som et kreativt mødested, hvor både kunstnere og strikkeklubber er velkomne. Stemningen i baren er afslappet og hyggelig, og der er ofte livemusik.

Bar Gallo Rojo

Calle Viriato, 9, Sevilla

Vis på kort

Tapas på Morales. Foto: Debbie Papyn

Charmerende El Arenal

Turen til Sevilla er ikke fuldkommen uden en tur til kvarteret El Arenal langs bredden af Guadalquivir-folden. De største attraktioner er den store tyrefægtningsarena og vagttårnet, Torre del Oro, som blev bygget af maurerne, og tjente som fængsel og lager for de skatte, som blev bragt tilbage fra Amerika. En klassisk og autentisk tapasbar, man ikke bør gå glip af, er den familieejede Casa Morales, som blev grundlagt i 1850, og stadig drives af samme familie. Morales kan virke overfyldt og overvældende, så det er en god idé at klemme sig frem til baren og skylle det hele ned med lidt at drikke fra det imponerende udvalg af både vin, øl og sherry. Der står stadig store sherryfade bag den store bar. Casa Morales er en meget traditionel tapasbar, og hvis man vil indføres i Sevillas tapastradition, er det et perfekte sted at besøge.

Morales

Casa Morales Garcia de Vinuesa 11, Seville

Vis på kort

Tel. +34 954 22 12 42

Foto: Debbie Papyn

Torch Coffee Bar

Søstrene Victoria og Sarah Parish voksede op blandt kaffeplantager i Guatemala, men flyttede via USA til Sevilla. Siden 2015 har de ikke alene importeret og ristet kaffebønner – fra Yunnan til Etiopien – i Sevilla, men serverer kaffe fra eget risteri med fokus på smag og bæredygtighed. De fleste traditionelle caféer i Sevilla serverer stadig små cortadoer, der drikkes i en fart, men Torch har introduceret den langsomme måde at nyde en kop friskbrygget kaffe, serveret med et stykke hjemmelavet kage eller en snack. Kafferisteriet er moderne med en industriel stemning og vinduer, der vender ud mod Avenue Paseo de Las Delicias og floden.

Torch Coffee Bar

Ave. Paseo de las Delicias, 3, Seville

Vis på kort

Foto: Debbie Papyn

La Antigua Abaceria

På den anden side af floden finder du det autentiske og pulserende kvarter, Triana. I det tidligere sigøjnerkvarter bor der fortsat mange sigøjnere, tyrefægtere, flamencodansere og musikere. På stenbænkene langs flodbredden spises, drikkes, spilles, synges og danses der hele natten. I Triana, langt væk fra turistmasserne i det historiske centrum, ligger La Antigua Abaceria, som er en lille perle af en tapasbar. Der hænger velduftende iberiske skinker fra sortfodssvin, pata negra, på rad og række under loftet, hvis salte skiver har en fed nøddeagtig smag og smelter på tungen. José, som er stedets ejer, guider dig med glæde gennem de lokale oste, som smager himmelsk til et glas spansk vin. Du kan også vælge rabo de toro estofado, en traditionel spansk gryderet med oksehale. Spis som de lokale og smag på alt lige fra klassiske andalusiske tapas til de moderne med et kreativt tvist.

La Antigua Abaceria

Calle Pureza, 12, Seville

Vis på kort

, tel: +34 620031832,

Foto: Debbie Papyn

Corral Del Rey

Forældrene til den karismatiske englænder Anthony Reid opdagede Sevillas magi i begyndelsen af 1990'erne, inden byen oplevede et boom i turismen. De købte og istandsatte det hyggelige boutiquehotel Corral Del Rey, et par minutters gang fra katedralen. Corral Del Rey er nu det mest elegante boutiquehotel i byen. Vores favoritter er værelserne med tagterrasser og privat pool. En anden skøn detalje er isspandene med cava, manzanilla og sherry på værelserne.

Corral Del Rey

Fra 220 € pr. overnatning, inkl. morgenmad.

Triana House

Det rolige og hyggelige boutiquehotel Triana House er Trianas skjulte perle. Hotellet har kun seks værelser, som alle er opkaldt efter en storby, hvoraf Beijing er det smukkeste værelse med terrasse og udsigt over Santa Ana-kirken. Morgenmad serveres altid på værelset. Indretningen er moderne med smukke fliser på væggene, marmorgulve, grafiske mønstre og store spejle, der giver værelserne dybde. En perfekt valg til storbyferie i dejlige omgivelser.

Triana House

Calle Rodrigo de Triana, 98, Sevilla

Vis på kort

Fra 115 € pr. overnatning, inkl. morgenmad.

Foto: Hacienda de San Raffael

Hacienda de San Raffael

Midtvejs mellem Sevilla og Jerez de la Frontera ligger charmerende Hacienda de San Raffael, der tidligere var en olivenfarm, men i dag er et idyllisk hotel i smukke omgivelser. På Hacienda de San Rafael kan du slappe af i skyggen, hoppe en tur i poolen eller se solen gå ned, med et glas lokalproduceret vin i hånden. Ud over 11 værelser og suiter, er der også tre bungalows til familier eller grupper.

Hacienda de San Raffael

Calle Corral del Rey,12, Sevilla

Vis på kort

Hacienda de San Rafael er ca. 20 minutters kørsel fra Sevilla med priser fra 210 € pr. overnatning.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk